DB på udsalg
Dele af Deutsche Bahn kan sælges.
Der er ikke tale om et brandudsalg, når Deutsche Bahn forsøger at finde en eller flere partnere til DB Arriva og Spedition DB Schenker.
Ifølge banechef Rüdiger Grube vil en andel af de udenlandske aktiviteter blive sat på salgslisten, men kun delvist, idet DB vil beholde majoriteten i selskaberne.
-Det drejer sig om et tilbud om medejerskab, fastslår Rüdiger Grube.
Deutsche Bahn vil i de kommende fem år investere rundt regnet 20 mia. euro i selskabet og her kan en kapitaltilførsel fra DB Arriva og Spedition DB Schenker lune i kassen, da analytikere forventer, at en partner skal ryste op med 4,5 mia. euro.