23948sdkhjf

DSV opjusterer

Kvartalsregnskab viser fremgang.

DSV A/S kom lidt bedre ud af tredje kvartal end ventet. I årets første ni måneder har transport-koncernen øget nettoomsætningen med godt to milliarder kroner til 38,3 mia. kroner. Bruttofortjenesten er øget fra 2,6 til 2,8 mia. kr. og resultatet af den primære drift (EBIT) er 324 millioner kr. til 2,3 mia. kroner

- Vi er overordentligt tilfredse med udviklingen i tredje kvartal af 2015; DSV har vundet markedsandele på alle forretningsområder, og indtjening og pengestrømme er fulgt med. Air & Sea divisionen fortsætter den gode udvikling med 24 pct. vækst i driftsresultatet, og samlet kan vi opjustere forventningerne til 2015. Vi har netop annonceret købet af UTi Worldwide Inc. og forventer, at transaktionen godkendes af UTi’s aktionærer og relevante myndigheder i første kvartal af 2016. Det er det største virksomhedsopkøb i DSV’s historie, og vi ser frem til at kunne tilbyde kunderne et endnu stærkere netværk, udtaler DSVs adm. direktør Jens Bjørn Andersen i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet.

Opjustering

De tidligere udmeldte forventninger fra DSV’s ledelse til hele 2015 opjusteres som følger:

Bruttofortjenesten forventes at ligge i niveauet 11.000 - 11.200 millioner kroner (tidligere 10.900 - 11.200 millioner kroner)

Resultat af primær drift før særlige poster forventes i niveauet 2.950 - 3.050 millioner kroner (tidligere 2.850 - 3.000 millioner kroner)

Frie pengestrømme reguleret for køb og salg af virksomheder forventes at udgøre omkring 2.200 millioner kroner (tidligere 2.100 millioner kroner)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062