Ny citytrailer til Diligencen
Kel-Berg med stærkt chassis.
Lastas i Hedensted har netop leveret denne nye to-akslede Kel-Berg citytrailer til Dilligencen ApS.
Gardintraileren står på to 10-tons SAF-aksler med skivebremse og original SAF luftaffjedring. Bremsesystemet er et to-ledet trykluftmekanisk anlæg med EBS og asbestfrie bremsebelægninger. Styringen af den bagerste aksel sker ved hjælp af et Tridec-stangsystem. Den er opbygget på et chassis, der er opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.
Opbygningen består af stålhjørnestolper med indbyggede gardinstrammere, beklædt med bukkede stålprofiler samt et fast tag med presenning. Derudover er der monteret en 2.500 kg. D-Hollandia lift med 2.000 mm liftplade.
Citytraileren er leveret af Anders Larsen.