23948sdkhjf

Vestas-møller til Indonesien

Statsbesøg: Vestas-aftale baner vejen for grøn omstilling

Vestas underskrev fredag en aftale om at opføre en af de første kommercielle vindmølleparker i Indonesien. Det sker i forbindelse med det danske statsbesøg, hvor udenrigsminister Kristian Jensen ledsager Regentparret og står i spidsen for en erhvervsdelegation på 62 danske virksomheder.

- Vestas aftale er både et stort gennembrud for vedvarende energi i Indonesien og for Vestas fremtidige muligheder på Sydøstasiens største marked med en kvart milliard elforbrugere. Projektet er med til at understøtte Indonesiens målsætning om 23 procent vedvarende energi i 2025 og kan bane vejen for, at vindprojekter får en mere prominent placering som alternativ til kul og olie, siger udenrigsminister Kristian Jensen.

Partnerskaber

Vestas har indgået partnerskab med  Asia Green Capital Partner om udviklingen af projektet, der forventes at producere cirka 220 GW om året på det sydlige Sulawesi, som er Indonesiens fjerde største ø med knap 20 millioner indbyggere.

Vestas aftale blev lanceret sammen med en anden god dansk erhvervshistorie i Indonesiens hovedstad Jakarta; nemlig den officielle åbning af en energieffektiv kontorbygning, Gran Rubina, designet i et samarbejde mellem den danske tegnestue AG5 og et indonesisk arkitektfirma.

Byggeriet er kommet i stand med støtte fra Danidas erhvervsprogram, og fik sidste år tildelt den prestigefyldte arkitekturpris, Internationale Property Awards.

- AG5 og Vestas succes på det indonesiske marked beviser, at danske virksomheder har nogle af løsningerne på vækstøkonomiernes udfordringer, og med myndighedssamarbejde, Danidas erhvervsinstrumenter, udsendte handelsmedarbejdere og vækstrådgivere skal vi blive endnu bedre til at matche vækstøkonomiernes behov med danske kompetencer og virksomheder, siger Kristian Jensen.

Statsbesøget i Indonesien fandt sted fra den 21.-24. oktober. Særligt det kommercielle samarbejde mellem Danmark og Indonesien er i højsædet for statsbesøget, hvor 62 danske virksomheder fra de fire fokusområder cleantech, det maritime, agribusiness og design deltog. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078