Godt kvartal for Daimler
Daimler opnåede i tredje kvartal i år en vækst på 13 procent i forhold til perioden året før, og det vækker tilfredshed i koncernen.
Der blev i alt solgt 720.000 person- og lastbiler og omsætningen blev 37,3 mia. euro. Renset for valutaudsving og andre variabler blev stigningen netto på syv procent.
EBIT bliver på næsten 3,7 mia. euro, oplyser Daimler til børserne..
-Vi vokser profitabelt og udvikler vores forretningsmodel løbende, siger finanschefen i Daimler, Bodo Uebber.
-Efter årets tre første kvartaler er vi på rette vej til at opfylde målene for 2015.
Salget i divisionen Daimler Trucks steg med to procent til 128.500 enheder. Salget i Vesteuropa gik således 12 procent frem, i NAFTA-landene med 19 procent og en ventet tilbagegang i Latinamerika – især i Brasilien – blev opfyldt med et minus på 37 procent. Asien gik seks procent tilbage.