Driving Green-konferencen starter i dag
Transportens klimaudfordring står på det spændende program for Driving Green-konferencen, der afholdes i dag torsdag og i morgen fredag i København. Et program med masser af gods og logistik i.
Der er naturligvis fortsat fokus på el-biler, cykler og alternative drivmidler. Men der er også fokus alt det andet, der kan bidraget til gøre transportsektoren mere energieffektiv – også godstransporten.
Blandt talerne finder man i dag Peter Sørensen, der er direktør for inbound logistics i Arla Foods, som har det erklærede mål, at reducere CO2-udledningen med 25 procent – også på transportområdet inden udgangen af 2020.
Kristian Hansen og Steen Nelting fra KH OneStop sætter fokus på støjreduktion og flådestyring i forbindelse med køletransporter.
Fredag taler Susanne Krawack fra Concito om Klimahensyn i logistikkæder, lektor Allan Larsen og innovationsansvarlig Allan Olsen – begge fra DTU Transport/TINV – om samarbejde på tværs af forsyningskæder (Collaborative Logistics), projektleder Tanja Ballhorn, Københavns Kommune om Tung trafik i byerne med udgangspunkt i Københavns Kommunes egne projekter.
Endelig sætter Michael Rasmussen fra TomTom fokus på de muligheder, som intelligent trafikovervågning og informationsdeling giver for en mere effektiv afvikling af trafikken.
Konferencen afholdes i Charlottehaven i Hjørringgade 12C, 2100 København Ø. Prisen for at deltage er 5.995,- kroner.