Kampagne nomineret
Scania Danmarks oplysningskampagne "Jobbet, der aldrig står stille" er blevet nomineret i to kategorier til autoawards 2015.
Den landsdækkende oplysningskampagne under navnet ’’Jobbet, der aldrig står stille’’ blev lanceret, fordi Scania vil tiltrække de bedste kandidater og håber at blive mere synlig overfor potentielle medarbejdere.
- Kampagnen har været en kæmpe succes målt i både henvendelser og klik til hjemmesiden, fortæller HR-direktør hos Scania, Janet Fransen.
Den henvender sig både til de helt unge, som skal vælge fremtidig karriere, og til erfarne medarbejdere.
- Det har været en sjov og anderledes opgave. Den kører primært digitalt og på sociale medier. Det er nytænkende og utraditionelt for branchen, fortæller marketing- og kommunikationschef Lise Marie McLoughlin Nielsen.