23948sdkhjf

Græsk havneprivatisering forsinkes

APM Terminals og andre interesserede må væbne sig med tålmodighed.

En af følgerne af den græske statsgældskrise er, at EU og IMF har tvunget den græske regering til at privatisere landets to største havne Piræus og Thessaloniki. Men processen trækker ud.

Det var oprindeligt planen, at bud på aktiemajoriteten i Piræus skulle være afgivet inden udgangen af oktober, men fristen er nu udskudt til slutningen af november eller starten af december. Fristen for bud på aktiemajoriteten i Thessaloniki er udskudt fra februar til marts næste år.

Det oplyser netportalen The Maritime Executive, med den græske avis Kathimerini som kilde.

APM Terminals er sammen med kinesiske Cosco-group og filippinske International Container Terminal Services blandt de terminaloperatører, der er interesseret i at overtage driften af de to havne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094