Rasmussens nye anhænger
Fire-aksler til Frederikssund.
Vognmand Th. Rasmussen og Søn ApS, der er hjemmehørende i Frederikssund, har netop fået leveret denne flotte fire-akslede Kel-Berg anhænger med poleret alufælge fra Lastas i Hedensted.
Anhængeren ruller på fire ni-tons SAF-aksler med intradisc skivebremser og original luftaffjedring. Den er fremstillet med et chassis, der er opsvejset i stål i forstærket udgave. Den tilladte totalvægt er 30.000 kg., og anhængeren har et teknisk tilladt akseltryk på 9.000 kg.
Lastas har opbygget anhængeren med alu-bund i 40 mm aluprofiler og med 1.000 mm høje alu-sider og nedfældbar bagsmæk.
Kel-Berg’en er leveret af Anders Larsen.