APM Terminals køber atter op
Handel skal dog først godkendes af myndighederne.
APM Terminals har købt Grup Maritim TCB, der har hovedkontor i Barcelona.
Købet omfatter selskabets 11 containerterminaler i Spanien, Tyrkiet, Guatemala, Mexico, Colombia og Brasilien. Grup Maritim TCB er nr. 23 på listen over globale terminaloperatører, mens APM Terminals er nr. tre.
Det spanske selskabs 11 containerterminaler har en årlig kapacitet på 4,3 millioner TEU. Aftalen udvider APM Terminals’ globale terminalnetværk til 74 faciliteter i 40 lande spredt over fem kontinenter. Aftalen skal først godkendes af de relevante myndigheder, men ventes at træde i kraft ved årets udgang.