Lufthansa ramt af ny pilotstrejke
Luftfragt ser ud til at gå fri.
Fra morgenstunden og frem til midnat i dag strejker piloterne i Lufthansa – og strejken er bebudet til også at omfatte Lufthansa-Cargo.
Cargo bliver dog ikke ramt, oplyser Lufthansa til nyhedsbureauet dpa.
Det er nemlig lykkedes selskabet at få erstatning-personale for de strejkende medarbejdere.
Fragtkunder må dog imødese nogen forsinkelse af godset.
Det er 13. gang siden starten af 2014, at Lufthansa og piloterne er i konflikt om løn og pension – og det har indtil videre kostet selskabet i omegnen af 300 mio. euro.