23948sdkhjf

Porten går op til Transport Øst 2015

Masser af nyheder på årets transportudstilling i Greve

Østdanmarks fag- og leverandørmesse for transportbranchen - Transport Øst 2015 – åbner for publikum i morgen lørdag 5. September klokken 10.00. Transportudstillingen byder alle branchefolk og deres familier velkommen til et par spændende branchedage i Ventrupparken i Greve.

Det er i år syvende gang, Danske Transport Medier arrangerer Sjællands førende fagmesse, og for sjette år i træk finder messedagene sted i Greve, der med sine gode tilkørselsforhold og driftige erhvervsliv er det helt oplagte samlingspunkt for transportbranchen øst for Storebælt.

Kig forbi MANs stand

MAN har et særligt trækplaster med på Transport Øst søndag mellem kl. 12:00 og 15:00, hvor Danmarks yngste verdensmester i speedway nogensinde, Mikkel Bech Jensen

, kigger forbi på MANs stand.

- Mikkel har alt sit grej med på vores stand, så kom og hils på Mikkel, lyder invitationen fra MAN, der også har mere seriøse tilbud med på messen i Greve – blandt andet helt specielle messetilbud på batterier og sprinklervæske.

Kølekasser, E-learning og Epsilon

Lavmands Last & Karrosseri A/S glæder sig til at præsentere de besøgende på stand 24 for flere nyheder. Heriblandt, at opbyggervirksomheden nu sælger kølekasser og andre opbygninger fra Plandex, udover selskabets nye test- og rådgivningscenter i lastsikring.

På stand T4 står DEKRA’s repræsentanter klar til at fortælle om, hvad landets største private udbyder af AMU-kurser inden for transport har i støbeskeen for de kommende kursister. Blandt andet i forbindelse med vognmandsuddannelsen, hvor DEKRA har skabt fleksibilitet igennem en E-learning-platform.

Den østrigske kranproducent Palfinger kører til stand 26 for at fremvise selskabets PK 200.002L-SH model med dens hydrauliske rækkevidde på mere end 45 meter. Derudover kan nysgerrige blandt andet opleve de nye medlemmer af Palfinger Epsilon-familien, M-serien.

Econic, CMT og EXV-SF

Som besøgende på årets messe kan man eksempelvis lægge vejen forbi stand nummer 1, hvor Mercedes Benz CPH holder til. Den tyske lastbilproducent glæder sig især til at præsentere Mercedes-Benz Econic med gasmotor, som er et godt bud på den miljørigtige distributions- og renovationsbil, samt varebilerne Vito og Sprinter.

På stand 7 ser landets største bilforhandler Ejner Hessel A/S især frem til at vise to særlige CMT-trailere frem for de besøgende. Nemlig en CMT-overføringsanhænger og en 37 kubik fire-akslet CMT-tiptrailer, der begge udmærker sig ved, at de er stærke og egner sig godt til det danske marked.

STILL vil på årets Transport Øst-messe være at finde på stand nummer 12. Den tyske virksomhed, der udvikler og producerer internt transportmateriel, har i år en spændende nyhed med i form af den nye elektriske stabler EXV-SF med luftaffjedret ståplade. Men også dobbelt-stockeren EXD 18 er blandt de produkter, STILL har med, og som nysgerrige besøgende kan få lov til selv at prøve kræfter med.

Velkommen på Transport Øst 2015 på adressen Ventrupparken 12 i Greve lørdag fra 10-17 og søndag fra 10-15.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078