23948sdkhjf

Daimler dropper massefyringer

Arbejdere går i stedet ned i timetal og løn.

I sidste uge meddelte Daimler, at 1500 medarbejdere på lastbilfabrikken i brasilianske Sao Paulo stod til en fyreseddel.

Mercedes-producenten har siden ført forhandlinger med fagforeninger og staten om konsekvenserne – og det betyder nu, at arbejdspladserne er sikret – delvist, skriver flere tyske medier.

De ansatte beholder jobbene, men må gå 20 procent ned i tid og løn. Halvdelen af løntabet dækkes af staten.

Den voldsomme afmatning i den brasilianske økonomi har bremset salget af lastbiler markant i det ellers vækstorienterede Brasilien.

Lastbilsalget er mere end halveret igennem det seneste år, og den tyske konkurrent MAN har også gennemført reduktioner, hvilket også gælder for andre europæiske og amerikanske producenter.

Aftalen mellem Daimler og de ansatte gælder i første omgang til august 2016. Daimler har omkring 12.000 ansatte i Brasilien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063