Kina devaluerer yuanen
Centralbank sænker referencekurs med 1,9 procent.
Den kinesiske centralbank, Peoples Bank of China, har gennemført en teknisk devaluering af det store lands valuta yuanen.
Det skriver dagbladet Børsen.
Devalueringen betyder, at kinesiske varer bliver billigere at eksportere. Det er antageligt netop en svag udvikling i landets eksport, der lægger bag den tekniske devaluering. Omvendt får virksomheder, der eksporterer varer til Kina sværere ved at afsætte deres vare på det hidtil hastigt voksende marked.
Markederne i Asien har allerede reageret i form af faldende kurser på yuan over for USD. En række valutaer i regionen er også blevet svækket i forhold til USD.