Maersk Tankers bestiller nye skibe
Rederiet har truffet nyt valg.
Maersk Tankers har bestilt ni MR-tankskibe hos værftet Samsung Heavy Industries Ningbo for næsten 300 millioner dollar som led i en fornyelse af produkttankflåden, skriver TradeWinds.
Det forlød tidligere på året, at Maersk Tankers ikke var interesseret i at bestille nybygninger, men i stedet fokuserede på secondhand tonnage. Men nu har priserne ændret sig på grund af et stærkt spotmarked.
Skibene leveres i 2017 og 2018.
Samsung Ningbo er et kinesisk værft, der ejes af koreanske Samsung Heavy Industries.