Bedre forhold for mindre skibe
Egypten bygger ny kanal til Port Said.
Egypten vil bygge en ny sidekanal i nærheden af Suezkanalen, som skal gøre det muligt for mindre skibe at få adgang til East Port Said 24 timer i døgnet i stedet for de nuværende otte timers adgang dagligt.
Kanalen vil gøre det muligt for skibene at komme ind og ud af East Port Said uden at forstyrre sejladsen i Suezkanalen.
Projektet stammer fra 2012, men er blevet forsinket i flere omgange. Uddybningen til kanalen blev igangsat i januar 2013, og selve arbejdet med at bygge den nye kanal starter lige efter den officielle indvielse af den nye Suezkanal den 6. august. Byggeriet ventes at tage syv måneder. Sidekanalen bliver 9,5 kilometer lang, 18,5 meter dyb og 250 meter bred.