Dansker har kig på Mols-Linien
Den danske kapitalfond Polaris har udsigt til at få hård konkurrence i forsøget på at overtage roret i rederiet Mols-Linien, skriver finans.dk.
Finans erfarer således fra en række kilder med indgående kendskab til sagen, at milliardæren Henrik Lind i al hemmelig arbejder på at fremsætte et tilbud til aktionærerne i det børsnoterede færgerederi.
Ifølge Finans’ oplysninger er Henrik Linds plan at tilbyde aktionærerne i Mols-Linien 40 kr. for deres aktier, hvilket er en betydeligt højere pris end den, som Polaris præsenterede for selskabets aktionærer for godt en måned siden.
Polaris har således allerede fået accept fra en række af rederiet største aktionærer herunder Nykredit og Finansiel Stabilitet, men Henrik Lind håber, at han med sit tilbud kan få de store aktionærer, der sidder på 76 procent af stemmerne i Mols-Linien, til at droppe Polaris’ tilbud til fordel for hans eget.