Iveco tager prisen
Iveco Daily er kåret som ”Best KEP Transporter 2015” og Daily Hi-Matic vinder ”Innovation Award” i Tyskland.
Få brancher stiller så store krav til deres køretøjer som kurér- og ekspresservicebranchen – som har givet topkarakter til Iveco Daily efter at en gruppe på 25 erfarne folk fra branchen har testet og sammenlignet Daily med de bedste af konkurrenterne.
Gruppen udnævnte Daily til “Best KEP Transporter 2015”, mens Ivecos avancerede 8-trins Hi-Matic automatgearkasse vandt den eftertragtede pris “Innovation Award”.
De branchekyndige specialister belønnede Daily, fordi den kombinerer markedets lettest tilgængelige varerum med et veldimensioneret førerhus og nye niveauer for chaufførkomfort – takket være den seneste generations nye interiør, som overfører personbilens luksuskomfort til de lette erhvervskøretøjer.
Nøglen til Daily’ens succes var også den nye Hi-Matic gearkasse, der giver chauffører og flåder klassens bedste fleksibilitet, effektivitet, brændstoføkonomi og kørekomfort.
Daily har været tilgængelig i mere end 8.000 forskellige konfigurationer siden lanceringen i 2014. Den kan tilpasses til et omfattende antal anvendelser takket være det store udvalg af totalvægte, akselafstande, overhæng bag, motorer, gearkasser og varerumskapaciteter.