Ny salgschef hos M. Larsen Vognmandsfirma A/S
Finn Hansen vil blive den ansvarlige for al salg hos M. Larsen og have sin daglige base i afdelingen i Brøndby.
Han har som direktør, virksomheds- og markedsudvikler igennem mere end 25 år stået i spidsen for opbygning og udvikling af nye markeder, salgskanaler og virksomheder.
M. Larsen Vognmandsfirma A/S er blandt landets største transportører, og har siden 1947 specialiseret sig især inden for transport og håndtering af alt affald, levering af byggematerialer og kranopgaver.
Virksomheden servicerer ca. 20 kommuner med renovationsindsamling, ligesom de indsamler og sorterer miljøfarligt affald i ca. 40 kommuner.
Herudover betjener de Miljøstyrelsen, Amagerforbrændingen og Vestforbrændingen samt indsamler de genbrug og elektronikskrot i stort omfang.
Ud over disse mange opgaver for affaldsselskaber og kommuner har M. Larsen rigtig mange opgaver for private virksomheder på affalds- og genbrugsområdet samt almindelig vognmandskørsel.
Selskabet beskæftiger i dag ca. 550 medarbejdere. Vognparken som består af ca. 350 køretøjer fremtræder særdeles velholdte og over halvdelen af køretøjerne er ekstra miljøvenlige.