Ny i SAS-nomineringskomite
Norge skifter medlem ud.
Der er sket ændringer i nomineringskomiteen for det skandinaviske flyselskab SAS.
Det er Norges sæde i komiteen, som det norske ministerium for handel, industri og fiskeri har valgt at fylde med et nyt medlem.
Det drejer sig om Jan Tore Føsund, der er afdelingsdirektør i førnævnte ministerium, der fremover kan kalde sig medlem i nomineringskomiteen. Han afløser dermed Knut J. Utvik.
Nomineringskomiteen i SAS består dermed af Jan Tore Føsund, Magnus Skåninger fra det svenske innovationsministerium, Rasmus Lønborg fra det danske Finansministeriet og Peter Wallenberg Jr. fra Knut och Alice Wallenbergs Foundation.
SAS’ nomineringskomite har blandt andet til opgave at foreslå medlemmer til bestyrelsen i SAS.