Promille på over 2,0
Chauffør måtte have tiltrængt pause
En polsk chauffør på et stort sættevogns-tog blev søndag aften anholdt på motorvejen ved Aabenraa.
Han sigtes for at have kørt med en promille på over 2,0.
Chaufføren kommer fra Polen. Han har ikke overfor politiet forklaret, hvor meget han har drukket forud og måske også under kørslen.
Lastbilen er tilbageholdt, indtil bøden er betalt, og chaufføren kan imødese et kørselsforbud i Danmark.