Fire tilbud til Frederikshavn Havn
Udvidelsesprojekter fra prækvalificerede entreprenører.
Frederikshavn Havn oplyser, at den har modtaget i alt fire tilbud på havneudvidelsesprojekter fra fire prækvalificerede entreprenører.
Tilbuddene ligger i niveauet fra 570 til 700 mio. kr., og de vil nu blive gennemgået og evalueret økonomisk, teknisk og juridisk ud fra de kriterier, Frederikshavn Havn har opstillet for udbuddet, skriver havnen i en pressemeddelelse.
Frederikshavn Havn skriver videre, at det er planen at offentliggøre den vindende entreprenør 10. juli.