23948sdkhjf

Utraditionel bil til flytteforretning

Ny DAF XF116.440 med kasse- og containeropbygning.

BECHs & ABC Flytteforretning i Kolding har modtaget en utraditionel flyttebil af Lastbilmægleren, ved Carsten Lykke i Hedensted.

Flyttebilen, en DAF XF116.440 med en kombineret kasse- og containeropbygning, er så vidt vides den eneste af sin slags i Danmark.

Den forreste del af bilens ni meter lange lad er indrettet med en 2,8 meter fast, isoleret kasse med fuld sideåbning i højre side. De sidste 6,2 meter har fast bund og containerlåse til transport af 20 fods skibscontainere. Bagest er der monteret en Z-lift læssebagsmæk med 2,5 tons løftekapacitet.

- Vores nye DAF skal primært bruges til Grønlandsflytninger, som er et af vores specialer, fortæller Michael Jespersen, indehaver af flytteforretningen.

- Ved flytninger til og fra Grønland benytter vi både 20’ containere og de mindre såkaldte MC-containere, der rummer 5 m3. DAF’en er opbygget, så den kan køre med begge slags og samtidig har plads til flyttemændenes grej i form af tæpper, flyttekasser, løftestropper osv. Den er desuden udrustet med træk til kærre, så den kan have en ekstra 20’ container med på kærren, fortsætter Michael Jespersen.

Bilens luftaffjedrede Super Space Cab førerhus er DAF’s mest rummelige og luksuriøse, fører- og passagerstol er ligeledes luftaffjedret, lige som hele bilen er luftaffjedret. Den 11 liter store sekscylindrede rækkemotor på 440 hk. er tilkoblet en 12-trins ZF-gearkasse med fuldautomatisk gearskifte og Eco-Roll funktion.

Trafiksikkerheden tilgodeses blandt andet via fartpilot med Predictive Cruise Control, altså automatisk regulering af hastigheden i forhold til vejens forløb, ACC/AEBS afstandsmåler til de forankørende samt nødbremseassistent, EBS-skivebremser m.m.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065