Fra ITD til NSN Consulting
Nikolaj Stig Nielsen, erhvervspolitisk chef hos brancheorganisationen ITD indtil for knap to uger siden, har startet egen rådgivningsvirksomhed inden for kommunikation og public affairs - NSN Consulting.
erhvervspolitisk chef i ITD. erhvervspolitisk chef i Ihar startet NSN Consulting, der tilbyder rådgivning og services inden for kommunikation og public affairs.Efter femten års arbejde i dansk erhvervsliv kaster Nikolaj Stig Nielsen sig således ud i tilværelsen som selvstændigt erhvervsdrivende.
Hans faglige baggrund inkluderer blandt andet fire års ansættelse som kommunikationschef i Danfoss Heating Division, og senest - som nævnt - ansvarlig for kommunikation og erhvervspolitik i brancheorganisationen ITD. Den solide strategiske og praktiske erfaring er årsagen til, at Nikolaj Stig Nielsen nu vover springet som selvstændig, lyder det i hans aktuelle pressemeddelelse.
- Jeg synes efterhånden, jeg har opbygget en ganske realistisk fornemmelse for, hvor og hvordan jeg kan bidrage positivt med min faglighed, når der er pres på, og håndfaste resultater er påkrævet. Den erfaring ser jeg ikke bare som et godt udgangspunkt, men også som en nødvendighed for at kunne agere på konsulentbasis, siger Nikolaj Stig Nielsen.
Virksomheder og demokrati
NSN Consulting vil hjælpe virksomheder og organisationer med at tage del i den offentlige debat på en konstruktiv og professionel facon.
- Virksomheder skal kunne håndtere offentlighedens spotlight, og de har både ret og pligt til at deltage i den demokratiske proces. Det skal selvfølgelig altid foregå efter de demokratiske spilleregler og på en tilpas gennemtænkt og professionel måde, og det er her, det nogle gange kan betale sig at få rådgivning og praktisk hjælp, siger Nikolaj Stig Nielsen.
Den nye konsulentvirksomhed henvender sig primært til virksomheder og organisationer i Danmark og tilbyder assistance med store og små projekter - fra strategisk tunge dagsordener, der skal bygges op over tid, til her-og-nu- projekter som konferencer, pressemeddelelser og websider.
Politik og netværk
Da en stor del af dansk lovgivning udspringer af EU-regler, er europæisk politik også et vigtigt punkt på menuen i NSN Consulting.
Som selvstændig konsulent vil Nikolaj Stig Nielsen ikke blot bringe sin erfaring i spil, men også sit netværk.
- Det gælder om at sætte det rigtige team sammen til den enkelte opgave. Her vil jeg prøve at trække på det netværk af grafikere, journalister, webfolk med videre, som jeg har opbygget gennem årene.