Mere klarhed om norsk mindsteløn
Danske Speditører fortæller i en pressemeddelelse, at interesseorganisationen har fået lidt mere klarhed over de nye regler om norsk mindsteløn efter et samarbejde med den norske speditørorganisation.
Blandt andet erfarer Danske Speditører, at mindstelønsreglerne, der træder i kraft 1. juli, alene vil gælde i situationer, hvor transporten er bestilt i Norge.
Danske Speditører fortæller, at den norske speditørforening oplyser, at de norske myndigheder endnu ikke har meldt noget ud om fortolkningen af reglerne og heller ikke om håndhævelsen og kontrollen.
Læs i øvrigt yderligere på Danske Speditørers hjemmeside, hvor organisationen løbende vil udsende fragtmails, i takt med at organisationen får flere oplysninger fra Norge.