23948sdkhjf

CPH rådgiver lufthavn i Istanbul

Dansk bidrag til et af verdens største lufthavnsbyggerier.

Københavns Lufthavne A/S, CPH, har sammen med den sydkoreanske lufthavn Incheon vundet opgaven med at rådgive selskabet IGA, der har ansvaret for opførelse og drift af den nye storlufthavn i Istanbul.

Sammen med Incheon, der flere gange er kåret til verdens bedste lufthavn, skal CPH’s internationale konsulentvirksomhed Copenhagen Airport International (CAI) rådgive det tyrkiske konsortium om blandt andet strategiudvikling, etablering af virksomhedens organisation og driften af lufthavnen i opbygningsfasen og i lufthavnens tre første år.

Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S:

- De erfaringer fra blandt andet vores ambitiøse vækstplan ”Expanding CPH” vi har med at effektivisere og optimere byggeri og drift af en international storlufthavn, skal vi bruge til at sikre, at den kommende hovedlufthavn i Istanbul bliver drevet effektivt. Samtidig kommer CAI’s mange års erfaringer som medejere af lufthavne i Kina, Mexico og Storbritannien os til gode i det arbejde, vi nu skal udføre i Tyrkiet sammen med Incheon, siger direktøren.

Den kommende storlufthavn får en kapacitet på hele 90 mio. passagerer årligt, hvilket vil gøre den til Europas største lufthavn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063