Milliardkontrakt på Island
Amerikanske Silicor Materials har valgt danske MT Højgaard til at bygge et nyt produktionsanlæg i industriområdet Grundartangi 40 kilometer uden for Reykjavik på Island.
Kontraktværdien er ifølge en meddelelse fra MT Højgaard på 1,5 milliarder danske kroner.
Silicor Materials nye produktionsanlæg på 121.000 kvadratmeter skal anvendes til produktion af silicium til solceller, der er Silicor Materials hovedprodukt.
Prestigekontrakten er et resultat af mere end et års lange forhandlinger, hvorunder MT Højgaard har samarbedet med Silicor om at optimere konstruktionen af produktionsanlægget.
- Dette projekt er et modeleksempel på, hvordan vi som konsulenter og entreprenør kan tilføre værdi for kunden, når vi er involveret i projektet helt fra den indledende fase, siger vicepræsident Jóhannes Niclassen, fra MT Højgaard.
- Under processen har vi optimeret strukturen og tilpasset bygningerne for at sikre at silicor opnår størst mulig værdi af deres investering både i forhold til den planlagte produktion og fremtidig fleksibilitet.
MT Højgaard har ansvaret for konstruktionen af det nye produktionsanlæg, samt projekt desing, planlægning og rådgivning.
Anlægget skal ifølge planen stå færdigt i 2018.