Tiptrailer til Tidemann
Hjørring-selskabet Tidemann Transport ApS har hentet denne nye, flotte fire-akslede Kel-Berg tiptrailer fra Lastas i Hedensted.
Traileren har en kapacitet på 56 kubikmeter og står på fire ni-tons SAF-aksler med trommelbremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar og fjerde aksel er selvstyrende.
Tipkassen er opbygget med 40 millimeter aluminiums-profiler, 2,5 millimeter indvendigt og 2,0 millimeter udvendigt, og dertil forvæg af 4,5 millimeter ALU-plade med ALU-forsmæksforstærkninger.
Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, og der er desuden monteret en kornlem i bagklappen. Kassen er sølvlakeret og den lukkes med automatisk rullepresenning.
Hele herligheden er leveret af Lastas’ Jan Bertelsen.