Actros trækker Samsø
Køjer, vandfyr og giga-space ved rattet.
Samsø Transport ApS og vognmand Erik Verdoes har modtaget en ny Mercedes-Benz Actros 2551 LS 6x2/2 trækker.
Bilen er opbygget med en Giga Space kabine, der har to køjer og en indvendig højde på 2,013 meter. Den 510 hk. stærke Euro 6 motor suppleres med en stor motorbremse, Powershift-gearkasse, akseltrykmåler, vandfyr, GPS-styret gearskifte support med op til fem procent besparelse påbrændstoffet, radio og CD og walkie.
Hertil kommer en meget lang liste af komfortudstyr.
Opbygningen er foretaget hos Ejner Hessel i Brande med luftforskydelig skammel, fuld dørkplade , liftstik , spærrehaner og kaffemaskine.