23948sdkhjf

Danske Havne i valgkamp

"Direktørens hjørne" med Gitte Lillelund Bech.

Hos Danske Havne er direktør Gitte Lillelund Bech glad for, at statsministeren har trykket på valgknappen. Det giver nemlig brancheorganisationen mulighed for at kommunikere dens ønsker til politikerne, fortæller Gitte Lillelund Bech fra sit hjørne:

”Så kom det endeligt – folketingsvalget. Længe har vi haft fokus på, at folketingskandidaterne skal tænke ”havne = arbejdspladser i vandkanten”, og vi var derfor hurtigt i gang med mails og materiale til folketingskandidaterne, da statsministeren trykkede på valgknappen. Jeg glæder mig over, at mange havne har taget bolden op og inviteret til valgdebatter for at sætte fokus på Danske Havnes tre ønsker: 1) havneloven skal være en rammelov, 2) der skal investeres i ”blå infrastruktur” fra statens side, og 3) i forhold til EU skal der arbejdes for ensartede rammevilkår og retningslinjer for statsstøtte.

Men en ting er det politiske, mere vigtigt er det forretningsmæssige. Jeg glædede mig tidligere på måneden over, at godsomsætningen i havnene er steget med 5% fra 2013 til 2014. Tallene dækker over en ændring i godstyperne. Specielt er der nedgang i kul, men stigning i andre godstyper. Også på passagersiden kan konstateres en mindre stigning fra 2013 til 2014. En stigning i godsomsætningen er et tegn på, at der kommer gang i økonomien generelt. Det betyder dog ikke, at vi som branche kan hvile på laurbærrene. Konkurrencen med udenlandske havne er fortsat stor. Det betyder, at vi til stadighed skal arbejde for mulighed for yderligere konsolidering og specialisering i vores branche.

Og det fører os tilbage til folketingsvalget og Danske Havnes ønsker til den kommende regering: havneloven skal være en rammelov, der giver mulighed for netop konsolidering, uden at det kræver tværkommunale selskaber, der skal investeres i ”blå infrastruktur”, som vi ser det i vores nabolande, og der skal være ensartede rammevilkår mellem de danske havne og vores konkurrenter.”

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063