23948sdkhjf

Mere indenrigskørsel på danske plader

ITD: Danske vognmænds indenrigskørsel i fortsat vækst

Dansk indregistrerede lastvognes transportarbejde – målt i ton/kilomegter – er steg med seks procent fra 2013 til 2014. Det skriver ITD i en pressemeddelelse på baggrund i nye tal fra Danmarks Statistik.

Opgørelsen viser, at danske lastvogne i løbet af 2014 transporterede det der svarer til ét ton én kilometer gods lige ved 13 milliarder gange. Eller helt præcis 12,95 mia. ton/km.

ITD konstaterer med tilfredshede, at tallene bekræfter den fremgang, som har været tendensen hos danske lastbilvognmænd, siden markedet nåede bunden i 2009 i forbindelse med finanskrisen.

Over rekord

Fra 2009 til 2014 er det indenrigs transportarbejde med danske lastbiler således vokset med samlet 29 procent og ligger nu 10 procent over rekordåret 2007.

- Tendensen i tallene er klar: Danske lastbilvognmænd ligger ganske lunt i svinget på hjemmemarkedet. Tilbage står kun eet åbent spørgsmål: Hvordan kan stemmer i debatten blive ved med at hævde, at udenlandske lastbiler er i færd med at udkonkurrere de danske på indenrigskørslerne? Hvis det er tilfældet, er det mildt sagt mystisk med denne markante vækst i de danske lastbilers indenrigs transportarbejde, mener Nikolaj Stig Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i vejgodstransportens brancheorganisation, ITD.

Han hæfter sig ved, at væksten indenrigskørslerne både gælder pålæssede godsmængder og kørte kilometer med de danske lastbiler.

Internationalt drop

Mens de danske lastbiler altså har solidt fat i indenrigsmarkedet ifølge Danmarks Statistik, forholder det sig anderledes med den grænseoverskridende lastbiltransport. Her er de danske lastbilers transportarbejde faldet med 41 procent over de sidste ti år, og over de sidste fem år har transportarbejdet været stagnerende, selv om trafikken med varer ud og ind af Danmark har været stigende.

- Lastbiltransport til og fra Danmark er et frit marked, der foregår på internationale vilkår i EU. Da danske lastbiler med chauffører på dansk overenskomst er væsentligt dyrere end gennemsnittet, ligner grænsetrafikken med lastbiler mere og mere det billede, vi kender fra den internationale skibsfart, siger Nikolaj Stig Nielsen med henvisning til, at hovedparten af skibenes godsfragt til og fra danske havne sker under udenlandsk flag.

Ifølge ITD’s egne grænsetællinger passerer 5.200 lastbiler pr. dag de danske grænser i hver retning. 81 procent af dem var udenlandske i årets første kvartal.

Til sammenligning håndterede udenlandske skibe ifølge Danmarks Statistik ca. 80 procent af alt gods, der passerede de danske havne i 2014.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078