Ny tipkærre til Odense-vognmand
Per Hansen ruller af sted med ny Kel-Berg.
Vognmandsforretningen Per Hansen ApS fra Odense har netop fået leveret denne tre-akslede Kel-Berg tipkærre fra Lastas i Hedensted.
Anhængeren har en totalvægt på 24.000 kg. og den ruller af sted på tre ni-tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring.
Sider og bunde er af svøb og har syv millimeter specialvalset aluplade, ekstra slidstærk forvæg af fire millimeter aluplade og forsmækforstærkninger af alu. Topvangerne er af kraftige alu-profiler med forstærkningsbånd i U-profil.
Kel-Berg’en er leveret af Lastas’ Ivan Kristensen.