23948sdkhjf

Boeing-ordre til danske Terma

Terma skal levere kompositdele til Boeing 777.

Den danske aerospace- og forsvarsteknologivirksomhed Terma har sikret sig en ordre på en værdi, der overstiger 100 millioner kroner, fra flyproducenten Boeing. Ordren betyder, at Terma skal levere komponenter til Boeings widebody passagerjet Boeing 777.

Terma har i forvejen Boeing på kundelisten, da selskabet indgik en samarbejdsaftale med Boeing i 2009.

Ordren omfatter også såkaldte selvbeskyttelsessystemer til den tunge militærhelikopter H-47 Chinook, og missilsimulatorer til træning i anvendelse af sømålsmissilet Harpoon.

Boeings ordre skal ses i lyset af det danske forsvars planer om at erstatte F-16 jagerflyene efter 2020. Her tilbyder Boeing kampflyet F-18E Super Hornet.

Der er ikke direkte krav om modkøb, som det hidtil har været praksis ved store danske forsvarsordrer. Men danske politikere vil næppe vælge en kampfly-producent, der ikke lægger ordrer og dermed jobs i danske virksomheder.

Ved at indgå aftaler med danske højteknologivirksomheder og dermed skabe danske jobs, håber Boeing – som konkurrenterne Eurofighter og Lockheed-Martin – at overbevise danske politikere om, at deres kampfly er det rette valg.

Terma – der er den største danske producent af militære komponenter og systemer – arbejder også sammen med Lockheed-Martin, og har producerer dele til stealth-kamplyet F-35.

Boeing har tidligere i år indviet et nyt europæisk serviceværksted i Kastrup Lufthavn og tester i øjeblikket dronen Scaneagle fra Odense Lufthavn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063