23948sdkhjf

Ny direktør i Atlantic Airways

Jóhanna á Bergi kommer fra Faroe Ship.

Bestyrelsen for det færøske flyselskab Atlantic Airways har ansat Jóhanna á Bergi som ny administrerende direktør.

Den 44-årige færing kommer fra en stilling som administrerende direktør i den ligeledes færøske transportvirksomhed Faroe Ship igennem de seneste ni år. Hun er uddannet inden for salg og marketing fra Den Danske Eksportskole og har desuden en lederuddannelse fra Robert Gordon University i Skotland.

Niels Mortensen, bestyrelsesformand i Atlantic Airways:

- Vi har i Jóhanna á Bergi fundet den rigtige administrerende direktør til at fortsætte den nye strategi for Atlantic Airways, som bestyrelsen sammen med Jørgen Holme og de ansatte har udformet og iværksat, siden direktørskiftet for halvandet år siden, da Jørgen Holme midlertidigt tiltrådte direktørstillingen. Jóhanna á Bergi har stærk ledelseserfaring, og hun har de rigtige kvalifikationer både inden for salg, marketing og økonomi, siger Niels Mortensen.

Den nye Atlantic-direktør glæder sig til at starte hos det færøske flyselskab:

- Jeg ser med stor glæde frem til at betjene det færøske folk og det færøske samfund som CEO i det nationale flyselskab. Atlantic Airways har en meget vigtig rolle i vor alles dagligdag, og jeg vil gøre mit allerbedste for at videreudvikle flyselskabet til gavn for os alle sammen, siger Jóhanna á Bergi.

Jóhanna á Bergi tiltræder stillingen som administrerende direktør senest den 1. september.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078