23948sdkhjf

Vagar i voldsom vækst

Travleste maj nogensinde på Færøerne.

I går offentliggjorde Vagar Lufthavn, Færøernes eneste af sin slags, passagertallene for maj måned.

23.978 flyrejsende benyttede sig i årets femte måned af lufthavnen. Det var omkring 2.000 flere passagerer end samme måned sidste år og samtidig den travleste maj i Vagars historie.

I år til dato har 95.799 passagerer benyttet sig af lufthavnen, og det er hele 11,7 procent flere end samme periode i 2014.

Solformørkelse og toldfrit salg

De voldsomme stigninger i passagertallet kan blandt andet tilskrives solformørkelsen tidligere på året, hvor Færøerne lå geografisk godt placeret for solformørkelsesturister. Men også de forbedrede muligheder for at øge toldfrit salg, der har muliggjort en nedsættelse af passagertaksterne og rabatter på nogle nye ruter, har bidraget til væksten.

Administrerende direktør i Vagar Airport, Jákup Sverri Kass:

- På grund af at den færøske regering har haft et stærkt ønske om at fortsætte væksten i trafikken til og fra Færøerne, har Visit Faroe Islands fået boostet sit marketingsbudget. Som tallene stiger og regulariteten er rekordhøj, vil Vagar Airport fortsætte med at understøtte nye ruter med lavere takster og mere støtte, siger Jákup Sverri Kass.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071