Dansk Luftfart på Folkemødet
Brancheforeningen Dansk Luftfart byder nu interesserede velkommen til debatmøde på Folkemødet 2015 på Bornholm.
Det er første gang, brancheforeningen inviterer til egen debat på det populære folkemøde, der de seneste år er blevet et must at deltage i for politikere, meningsdannere, ngo’er og erhvervsfolk i Danmark.
Dansk Luftfart fortæller, at den på forhånd har et par forslag til diskussionsemner i forbindelse med den luftfartsstrategi, Dansk Luftfart mener, der skal lægges for Luftfartsdanmark:
- Skal luftfartsuddannelserne gentænkes? Skal der laves et loft over de administrative byrder? Eller skal konkurrencevilkårene ændres? Kom med, når vi tager debatten om, hvordan dansk luftfart fortsat skal skabe værdi for Danmark, skriver brancheforeningen i en nyhed på sin hjemmeside, hvor invitationen også kan læses i sin fulde.
Debatten foregår torsdag den 11. juni kl. 17.30 – 18.30 i Klostergaarden, Østergade 7 i Allinge.