Krydstogtkæmpe lægger til
Brilliance of the Seas på toppen af Jylland.
I dag gæster Brilliance of the Seas fra Royal Caribbean den ny og 450 meter lange krydstogtkaj i Skagen, oplyser Standby.dk.
Dagens gæst med 800 besætningsmedlemmer og 2200 passagerer, de fleste englændere og amerikanere, leverer således et talstærkt publikum til indvielsen af den nye kaj.
Skibet vender tilbage til Skagen syv gange mere i år, og hvis byen får gode anmeldelser af passagererne, vender verdens næststørste krydstogtrederi formentligt tilbage til Skagen næste år.
I alt får Skagen 15 lignende krydstogtsbesøg i år.