Ny ”fransk” bilsælger
Jens Madsen ny mand i Viborg.
45-årige Jens Madsen er tiltrådt i jobbet som salgskonsulent hos Volvo Group Trucks Danmark med ansvar for salg af Renault Trucks’ lastbiler med en tilladt totalvægt over 16 tons.
Med base i Volvo Truck Center Viborg servicerer Jens Madsen primært kunder og samarbejder med lokale sælgere i Volvo Trucks Centers område i Jylland.
Han kommer fra en stilling som salgskonsulent hos Ejner Hessel A/S med ansvar for salg af Mercedes lastbiler. Fra 2007 til 2013 har han været ansvarlig for salg af Renaults lastbiler.