Som en typisk dansk fjordhavn er Aabenraa Havn placeret centralt i Aabenraa by. Det giver den fordel, at byens borgere er fysisk tæt forbundet med havnen. Men havnen skal synliggøre sine aktiviteter, hvis borgerne også skal føle sig forbundne med deres havn, og det har Aabenraa Havn ikke været god nok til, lyder det fra havnedirektør Henrik Thykjær.

Men at være fjordhavn giver også ulemper af en helt fysisk karakter – blandt andet, at udvidelsesmulighederne er begrænsede.

Begge er de udfordringer, som havnedirektøren har sat højt på dagsordenen for 2015.

Rekordår på fast bulk

I 2014 håndterede Aabenraa Havn mere fast bulk end noget andet år i havnens historie. 1,35 tons kom henover havnekajerne, og det var en stigning på hele 15 procent i forhold til 2013, som endda også var et rekordår for fast bulk.

Samtlige af Aabenraa Havns kunder formåede i 2014 at fastholde eller øge omsætningen i forhold til 2013. Et uvurderligt bidrag til havnens årsomsætning på over 27 mio. kr. og godsomsætning på over 1,5 mio. tons – resultater, der forståeligt betragtes af havnens ledelse som yderst tilfredsstillende.

- Når virksomhederne på havnen har succes, så smitter det jo af på os. Derudover har vi en udnyttelsesgrad på kajer og arealer på mellem 75 og 80 procent. Og det stiller store krav til kunderne om at have forståelse for situationen og at give hinanden plads. Og det var noget af det, vi lykkedes med i 2014 – at være i tæt dialog med kunderne, men også at få kunderne til at snakke sammen, siger administrerende direktør i Aabenraa Havn, Henrik Thykjær.

Han tilføjer, at 2015 allerede er startet bedre end sidste års rekordår. Ved udgangen af marts lå havnen således hele 13 procent over samme periode sidste år. Men til forskel fra 2014 er det i år især den flydende bulk, der er kommet gang i.

Mere synlig for borgerne

Dermed bidrager Aabenraa Havn kraftigt til at holde gang i kedlerne i den sønderjyske by – både i forhold til omsætning og beskæftigelse.

Men på trods af havnens vigtige rolle for byen, mener havnedirektøren ikke, at byens borgere tilstrækkeligt er klar over, hvad der foregår på havnen. Det er havnens eget ansvar at fortælle borgerne om havnens aktiviteter, men det har den ikke været god nok til, siger Henrik Thykjær:

- Inden jeg blev ansat, kørte jeg selv forbi havnen hver dag i fem år. Og jeg tænkte aldrig over, hvad der foregår hernede. For udefra kan det godt se ud som om, der ikke rigtig sker så meget. Og sådan har mange andre af byens borgere det sikkert også, siger direktøren og tilføjer, at han selv meget gerne viser rundt på havnen på opfordring.

- Og så fortæller gæsterne mig meget ofte, at de bliver overraskede over, at der faktisk foregår så meget hernede. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden bliver bedre til at fortælle borgerne om havnen, hvad den laver og om dens virksomheder. Det har vi ikke været gode nok til. Så i 2015 vil vi arbejde aktivt på at gøre Aabenraa Havn mere synlig lokalt, siger Henrik Thykjær.

Ønsker mere areal

Aabenraa Havn slås med det samme ”luksusproblem”, som en række store, danske erhvervshavne gør i disse år. Økonomien er generelt i bedring, og finanskrisen synes at være sejlet agterud. Derfor oplever mange danske havne efterspørgsel på arealer, som havnene dog ofte ikke har.

Det er næsten mere reglen end undtagelsen i de danske havne, at der er sat store udvidelsesprojekter i gang. Men indtil de kajnære havnearealer står klart til brug, må de interesserede virksomheder væbne sig med tålmodighed. Således også i Aabenraa Havn, der mere eller mindre er fyldt til bristepunktet.

- Vi har flere efterspørgsler på arealer, men lige nu har vi ingen at tilbyde, siger Henrik Thykjær.

Havnedirektøren tilføjer, at havnen har en række projektpladser ledige, der dog ikke kan tilbydes i permanent udlejning, da disse pladser med tilhørende arealer er nødt til at stå ledige til udskibning af vindmøller.

Til maj offentliggør Aabenraa Havn sine udvidelsesplaner, men havnedirektøren løfter allerede nu sløret for, hvor havnen vil rette nogle af kræfterne:

- Det bliver især på Sydhavn og Sønderjyllandskajen, der udgør halvdelen af vores omsætning, vi har vores fokus. I Sydhavn har vi et nedslidt bassin, hvor spunsen har det dårligt. Økonomisk ville vi få mest ud af at fylde den op og dermed få 20.000 ekstra kvadratmeter arealer. Det er en sag, der i øjeblikket ligger på bordet hos Natur- og Miljøklagenævnet om, hvorvidt vi må det. Den afgørelse kommer cirka til september, og den afventer vi med spænding, siger Henrik Thykjær.

Han tilføjer, at der på havnens nordlige arealer tales om byomdannelse, og her ser havnedirektøren gerne, at der laves en bufferzone mellem erhverv og boliger.

- Vi ønsker ikke havnerelaterede virksomheder der, men heller ikke boliger. I stedet kunne vi forestille os liberalt erhverv, uddannelsesinstitutioner eller offentlige institutioner. Og vi har i øjeblikket en god dialog med kommunen om, hvornår man opnår det bedste kompromis, hvor der også tages hensyn til, at der er en erhvervshavn, siger direktøren.

I Aabenraa Havn variere vanddybderne mellem seks og 11 meters dybde, og havnen kan besejles af skibe op til 250 meter.