E-handlen i Norden stiger stadig
I årets 1. kvartal blev der købt varer på nettet for ca. 36,5 mia. SEK (28,3 mia DKK) i Norden. Det svarer til en stigning på ca. 2,5 mia. SEK i forhold til den samme periode sidste år, viser PostNords rapport E-handel i Norden. Alene i Danmark blev der handlet for 6 449 mio. kroner.
– E-handlen i Norden udvikler sig stadig. Det er afgørende for, at e-handlen fortsat udvikler sig positivt, at leveringerne lever op til forbrugernes krav. Vi ser, at forbrugerne i stigende grad forventer, at de kan bestemme, hvordan varerne bliver leveret, siger Annemarie Gardshol, chef for E-commerce i PostNord.
Næsten halvdelen af alle nordboere synes, det er meget vigtigt, at de selv kan vælge leveringsmåde til deres varer. Mest udtalt er det i Danmark, hvor over en tredjedel af de danskere, der har handlet på nettet, synes, det er meget vigtigt, at de kan vælge, hvordan en vare bliver leveret.