Nye begrænsninger for særtransporter
Nye begrænsninger for særtransporter
Vejarbejder giver indskrænkninger.
Vejdirektoratet har i går den 11. maj foretaget følgende ændringer på siden ”Udskrift til særtransporter”:
Det drejer sig om:
E47/E55 (Sydmotorvejen v. Maribo):
I perioden fra den 12. maj 2015 til den 31. juli 2015 ledes al trafik på en strækning over 3 km forbi Maribo over i den nordgående del af motorvejen med ét spor i hver retning. Særtransporter skal være opmærksomme på, at sporbredden er 3,65 m, og at lange transporter kan have problemer med at passere selve overledningen i begge ender.
Datoændring af eksisterende melding:
Rute 9 (Siøsundbroen):
Særtransporter bredere end 3,5 m kan ikke passere broen i perioden fra 12. januar til 14. juli 2015, hvilke er forlænget til:
Rute 9 (Siøsundbroen):
Særtransporter bredere end 3,5 m kan ikke passere broen i perioden fra 12. januar til 13. november 2015.
Tilretning af eksisterende melding:
E20 (Esbjergmotorvejen):
På grund af asfaltarbejde i perioden fra den 11. maj til den 14. juni spærres frakørsel <70> Holsted i østgående retning. I samme periode afvikles
al trafik mellem <71> Gørding og <70> Holsted i den vestgående del af motorvejen med 1 spor i hver retning.
Transporter bredere end 4 m og længere end 30 m kan kun passere i østgående retning på følgende tidspunkter:
Søndag aften fra kl 22:00 til mandag morgen kl 04:00.
Mandag aften fra kl 22:00 til tirsdag morgen kl 04:00.
Tirsdag aften fra kl 22:00 til onsdag morgen kl 04:00.
Onsdag aften fra kl 22:00 til torsdag morgen kl 04:00.
Torsdag aften fra kl 22:00 til fredag morgen kl 04:00.
I ovennævnte tidsrum er der derfor spærret for al trafik i vestgående retning.