Den senere tids debat om mangel på chauffører og rekrutteringen til branchen fik en central plads i DTL-formand Martin Danielsens beretning på DTL – Danske Vognmænds generalforsamling i Herning i dag lørdag.

Her afviste Martin Danielsen skarpt de kritikere i branchen, der mener DTL – sammen med 3F Transport – har talt chaufførerhvervets ry ned i debatten om cabotage og social dumping.

- Jeg har noteret mig, at andre organisationer gerne vil fremstille det som om chaufførmanglen bl.a. er DTLs skyld. Fordi vi – angiveligt – har været vedholdende om problematikken med social dumping og østchauffører, har vi været medvirkende til at give branchen et dårligt ry, sagde Martin Danielsen og fortsatte:

- Det er, undskyld mig, et så fuldstændig forskruet synspunkt. Det er jo at vende tingene helt på hovedet. Helt ærligt: Dem, der hyrer østchauffører til mikroskopiske lønninger og lader dem leve som dyr på rastepladser uden adgang til toiletter og bad og varm mad – de er renere end ren? Mens vi, der gør opmærksom på problemet og kæmper for ordentlige forhold i branchen, vi er skurkene? Dem, der slår knude på sig selv for at presse priser og lønninger i erhvervet ned – de er så rene som sne? Men de, der kæmper for fair konkurrence – de er skurke? Det er næsten ikke til at tage seriøst, sagde DTL-formanden med slet skjult harme.

- Det er jo på grund af realiteterne på vejene med social dumping – ikke på grund af debatten – at de unge trækker sig. De unge er jo ikke dumme. De ved da godt, at hvis de skal leve for en rumænsk lønning i Danmark, så er det ikke muligt at stifte familie og skabe et hjem.

Han påpegede, at der er andre faktorer, som påvirker rekrutteringen til chaufførerhvervet. Ud over udsigten til at skulle konkurrere på lønnen med østeuropæiske chauffører, fremhævede Danielsen, at unge værnepligtige ikke længere får stort kørekort i Forsvaret og ændrede sociale mønstre og dermed de yngre generationers forventninger til arbejdslivet.

DTL-formanden glædede sig over, at brancheorganisationens nye konjunkturanalyse viser, at vognmandsvirksomhedernes økonomi er forbedret, men fastslog samtidig, at krisen endnu ikke er overvundet.

Hele Martin Danielsens formandsberetning kan læses nedenfor.

--

Formand Martin Danielsens tale til DTL-Danske Vognmænds generalforsamling Herning 9. maj 2015

Så blev det tid til formandens beretning.

Først og fremmest tak til jer alle for et godt år i DTL-Danske Vognmænd. Også tak til Jer for opmuntring og støtte i mit første år som formand.

Jeg vil gå lige på:

Jeg synes, det går godt i DTL.

[1]

***

Krisen har kostet medlemmer. Men nu får vi også mange nye ind igen.

DTLs økonomi retter sig støt - og vi kan ikke og vi vil ikke slække på aktivitetsniveauet og den politiske indsats.

Og vi har formået at udvikle vores organisation med nye netværk, specialforeninger, nye typer af medlemmer...

Så det er en optimistisk formand, der står her i dag. Jeg synes også, vi har grund til at være godt tilfredse.

Da vi sidste år begyndte med vores ”Vognmandens Dag”-arrangementer, anede vi jo ikke om det ville blive en succes.

Dét blev det!



[2]

I det forgangne år har vi haft en stribe Vognmandens Dag-arrangementer over hele landet.

Det har været et godt samarbejde mellem lokale kræfter, virksomheder og gode samarbejdspartnere og DTLs regionalkontorer.

Når jeg taler med vores konsulenter, så er de ikke i tvivl. Vognmandens dag er kommet for at blive.

Det er på rekordtid blevet en institution i vognmandskredse.

Vi er lykkedes med at skabe en fornyet energi for både DTL-medlemmer og for store dele af branchen.

Vognmandens Dag er blevet en god platform for rekruttering af nye medlemmer.

Og vi så det også til Transport 2015, her i Herning, for knap et par måneder siden: Masser af vognmænd og andre interesserede på DTLs stand.

Nye medlemsskaber blev tegnet, nye forbindelser etableret, nye tråde knyttet.

Jeg fornemmer en voksende optimisme i branchen igen. ***

Nu nævnte jeg transportmessen.

Der var tre ting, der særligt slog mig ved messen.

For det første, som jeg nævnte før, oplevelsen af at der er lidt mere optimisme i branchen. Det, synes, jeg gennemsyrede messen.

[3]

For det andet den flotte ramme ikke mindst DTL og partnerne havde skabt omkring feltet af kandidater til Årets Transport Virksomhed – hvor vi jo skal kåre årets vinder lidt senere.

Det var rigtig flot og festligt på Transportmessen, og har skabt en meget stor interesse for Årets Transport virksomhed.

Det, synes jeg, er meget glædeligt.

Og endelig, for det tredje, et møde jeg og et par andre havde med en gruppe af vores helt unge medlemmer - mange af dem er her også i dag og har deres eget bord hernede i salen.

Mødet med vores unge, som er på vej til eller i gang med at overtage virksomheden, og som repræsenterer både branchens og DTLs fremtid, synes jeg er meget lovende.

Og vi har som organisation brug for det input, de erfaringer og dét perspektiv, som vores unge up-and-coming-vognmænd kan bidrage med.

Fordi det er den eneste måde, vi som organisation hele tiden kan blive klogere på, hvad vi kan gøre bedre.

Vi kan jo, som etablerede vognmænd, og som etablerede organisationsfolk, have vores faste overbevisning om, både hvordan man driver forretning, og hvordan man er en god brancheorganisation for medlemmerne.

Men behovene og vilkårene kan jo ændre sig.

Og vi må huske på, at for dem, der skal tage over, kan tingene se anderledes ud.

Som organisation er vi forpligtet til også at se på vores branche og på vores organisation med deres blik.



[4]

Så jeg, for min del, ser rigtig meget frem til at være i løbende dialog med den gruppe af unge – og forhåbentlig efterhånden flere endnu – om deres ønsker og behov og krav til en brancheforening.

Så vi kan blive endnu bedre. Og blive ved med at give svar og løsninger på reelle udfordringer.

Ikke mindst, så vi også har en dansk-baseret vognmandsbranche 10 og 20 år fra nu.

***

I har alle sammen fået udleveret et eksemplar af konjunkturundersøgelsen.

I har nok ikke haft lejlighed til at nærlæse den – den har først ligget foran Jer her til morgen – og Jeg fik kun ganske få forespørgsler i aftes på Fox & Hounds, om at få den med hjem som godnatlæsning.

Men jeg kan afsløre, at vores konjunkturundersøgelse i år kan pege spæde og forsigtige tegn på, at krisen er ved at vende.

Ikke fordi rapportens konklusioner danner grundlag for at bestille 2 måneders badeferie i Thailand. Så lovende er opsvinget endnu ikke.

Men der er dog grundlag for en stilfærdig optimisme.

Jeg har så observeret, at det har affødt en debat i flere fora om ”det næste store problem” – nemlig chaufførmangel.

Jeg har også hørt det fra nogle i DTL-sammenhæng.

Jeg har noteret mig, at andre organisationer gerne vil fremstille det som om, det bl.a. er DTLs skyld.

Fordi vi – angiveligt – har været vedholdende om problematikken med social dumping og østchauffører, har vi været medvirkende til at give branchen et dårligt ry.

Vi skulle altså være årsagen til fravalget af en fremtid i transporterhvervet.

Altså... hvordan skal jeg næsten sige det pænt...

Det er, undskyld mig, et så fuldstændig forskruet synspunkt. Det er jo at vende tingene helt på hovedet. Helt ærligt:

Dem, der hyrer østchauffører til mikroskopiske lønninger og lader dem leve som dyr på rastepladser uden adgang til toiletter og bad og varm mad – de er renere end ren?

Mens vi, der gør opmærksom på problemet og kæmper for ordentlige forhold i branchen, vi er skurkene?

Dem, der slår knude på sig selv for at presse priser og lønninger i erhvervet ned – de er så rene som sne?

Men de, der kæmper for fair konkurrence – de er skurke?

Det er næsten ikke til at tage seriøst. Det er vist dét, man kalder en stråmand.

Næ, problemerne med rekruttering handler formentlig om flere ting: Lad mig nævne tre forhold.

For det første mener jeg bestemt, social dumping spiller en rolle for rekruttering til chaufførjobs, ligesom det spiller en rolle for rigtig mange vognmænd.

[5]



[6]

Men det er jo på grund af realiteterne på vejene med social dumping – ikke på grund af debatten – at de unge trækker sig.

Man skal altid tage sig i agt, når nogen vil dække over et problem i virkeligheden ved at fokusere på ”debatten” som problemet!

For det andet: Livet som vognmand og chauffør er hårdt. Den frihed, som vi, der er i erhvervet, kender, den har de unge jo endnu ikke stiftet bekendtskab med.

Så her ligger helt klart en formidlingsopgave.

Men jeg må tilføje – til ære for ATL og co. – at den jo ikke ligefrem bliver lettere, når man praktiserer social dumping og dermed fortæller de unge, at de skal konkurrere mod en rumænsk lønning – men vel at mærke med et liv i Danmark.

Hvis man ønsker en bedre rekruttering til vognmandsbranchen, så bør man melde sig ind i kampen og under fanerne hos DTL-Danske Vognmænd og dermed være en aktiv medspiller for at skabe ordentlige konkurrencevilkår.

De unge er jo ikke dumme. De ved da godt, at hvis de skal leve for en rumænsk lønning i Danmark, så er det ikke muligt at stifte familie og skabe et hjem.

Og for det tredje: Det forhold, at mange i dag ikke får det store kørekort i forbindelse med deres værnepligt betyder, at der ikke er så mange, der får et natuligt møde med mulighederne i faget, som der var tidligere.

Skulle jeg tilføje et par ekstra aspekter, så må det være, at livet bare former sig anderledes for mange unge i dag, end det gjorde for 25 og 35 år siden.



[7]

Livet har en anden rytme, det er nogle andre krav. Prestige, medier, sociale medier, familiemønstrene – alle mulige ting fylder meget mere og giver andre betingelser.

Det konkurrerer om opmærksomheden i en verden med mange muligheder.

Og så tror jeg også, det spiller ind, at vi som samfund har lagt mere og mere vægt på boglige kompetencer, og der er meget bureaukrati og mange regler, som måske skræmmer nogen.

Det kan jeg godt forstå. Men det er jo bl.a. regeltyranniet, som vi forsøger at gøre op med, der hvor det er meningsløst.

Vi arbejder for lettere og elektroniske løsninger der, hvor det giver mening.

Og vi kæmper en benhård kamp for at redde erhvervet fra at blive udhulet indefra af unfair konkurrence og urimelige forskelle i erhvervsvilkår.

Dét er DTLs store bidrag til at sikre en fremtid for unge i transporterhvervet.

Og jeg kan da hilse fra Fyn og sige, at for eksempel Logistikcentralen, Schou-Danielsen Logistik og Poul Schou har unge gutter ansat - også lærlinge - der er glade for jobbet som chauffører.

Jeg ved, at Erik lidt senere vil komme ind på nogle spørgsmål, som også kan være med til at hæve prestigen for vognmandserhvervet og chaufførjobbene, så jeg vil ikke sige mere om dette nu.

***



[8]

Men jeg vil godt lige berøre en ting, som også hænger sammen med rekrutteringen af yngre vognmænd og medarbejdere i branchen:

I vores konjunkturundersøgelse har vi som et særligt tema fokuseret på virksomhedernes indsats for at effektivisere forretningsgangene og styrke bundlinien og konkurrenceevnen ved hjælp af IT.

For vi må erkende, at IT-arbejdet bliver stadig mere vigtigt for at sikre vognmandsvirksomhedens økonomi.

Vognmændene anser især en forbedring af den mobile bredbåndsdækning og adgangen til højhastighedsbredbånd som vigtige.

Vigtige for at tilskynde til øgede investeringer – og vigtige for at få det største udbytte af IT.

Den del er stadig ikke på plads. Regeringen har barslet med en plan for bedre dækning i Danmark – og det hilser vi skam velkommen.

Mens politikkerne snakker om problemet, må vi leve med det hver dag. Vi savner noget action frem for den evindelige snak!

Man kan frygte, at følgerne af folketingsvalget endnu engang skyder denne vigtige mission endnu længere ud i fremtiden.

Men det bør være en prioritet for en ny regering uanset partifarver.

Vi befinder os i dag i den del af landet, der mest af alt lider under, at der ikke er gjort noget alvorligt ved mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark.

Danske vognmænd opererer i alle afkroge af landet. Man skylder også vores branche en ordentlig mobil-dækning.

Når det er sagt, så tilbagestår der også noget i virksomhederne:



[9]

Hovedparten af vognmændene bruger i dag IT til effektivisering af arbejdsgangene internt ved bogføring og fx Tacho Online køre- og hviletidsadministration.

Det er godt, men det kan blive bedre.

Men kun en tredjedel til halvdelen af vognmændene bruger også IT til at forbedre betjeningen af kunderne i form af online fakturering og online booking mv.

Og kun sølle 3 procent tilbyder kunderne app’s og anvender de sociale medier. Der hvor de yngre kunder er.

Med skyldig respekt for de ”gamle” vognmænd, så tror jeg, at det er her, ungdommen kan bidrage med et løft.

Den såkaldte ”digitale generation”, der er opvokset med IT fra fødslen skal ind i branchen og løfte os op på niveau.

***

Når jeg betragter forsamlingen her, så mærker jeg stolthed.

For vist så kan vi bruge ungdom og friske kræfter.

Men ingen organisation uden de garvede kæmper og ildsjæle, der er drevet af en lyst til sammenhold og en fælles opfattelse af, at samling gør stærk.

Nu er solidaritet sådan et slidt udtryk, men det er vel det, vi taler om.

Når vi her i DTL skal have fat i de unge, så er det vigtigt at kunne overbevise om, at solidariteten kan bringe noget til den enkelte.



[10]

Vi ser i fx sportens verden og i de partipolitiske organisationer, at det ikke længere er så ”hipt” at være med i en forening.

Man foretrækker at løbe for sig selv på løbebåndet i fitness centeret fremfor at spille på holdet i fodboldklubben.

Skal vi generationsskifte erhvervet og vores organisation har vi et stort arbejde foran os.

Det kræver, at vi er åbne og modtagelige for kritik og kan lægge ”vi alene vide, for vi er ældre” tendensen til side.

Jeg håber, at I tager mine ord med jer hjem i foreningerne og forretningerne.

For det er kærligt ment!

God fest i aften alle sammen.