Optimismen summer om kap med forårssolen i og omkring Randers, landets 6. største by, der på mange måder har masser af byde på - også rent erhvervsmæssigt.

Blot få minutters kørsel fra Jyllands absolutte vækstdynamo, Aarhus, lægger Randers Havn således fra kaj med en bemærkelsesværdig ambitiøs vækstplan, der forandrer havnen, og dermed Randers, over de kommende 30 til 40 år.

Vækstplanen blev søsat for cirka seks år siden - og nu sker der snart mere end ting og sager på og omkring havnen. Udgangspunkter er samtidigt næsten så optimalt, som det kan være.

Havnen er gældfri, har udlejet alle lejemål - lige som interesserede virksomheder begynder at banke på havnedirektør (foto) John Morgens dør. Og så er det enige kommunalpolitikere, der står bag havnens ambitiøse vækstplaner. Planer der blandt andet går ud på at udvide havnen markant og flytte den længere mod øst - i retning af Randers Fjords udmunding i Kattegat.

Planer på plads

John Morgen forklarer til Danmarks Transport-Tidende:

- Et enigt byråd har godkendt nye lokalplaner for udvidelser og infrastruktur, og både Randers Kommune og Trafikstyrelsen har i november 2014 godkendt nye VVM-undersøgelser. Det hele er altså politisk på plads - inklusiv udvidelser og herunder inddragelse af arealer til udvidelse af eksisterende spulefelter. Randers Havn har således en handlekraftig værktøjskasse og plan, der rækker 30 til 40 år frem - inklusiv opkøb af 600.000 kvadratmeter jord.

Aktuelt er havnen i gang med at opfylde cirka 300.000 kvadratmeter fjordnære arealer. Arbejdet tager fire til seks år, men allerede om cirka et-to år er noget af dette areal klar til, at interesserede virksomheder kan flytte ind.

- Om et til to år er vi klar med 100.000 til 200.000 kvadratmeter ny erhvervsjord, tilføjer havnedirektør John Morgen.

Omsætning 30 mio. kr.

Som nævnt er havnen gældfri. Den omsætter for cirka 30 mio. kr. årligt, og siden år 2000 er der investeret over 100 mio. kr. i havnens faciliteter og infrastruktur - og nu skal den altså videre - for nu at bruge et lettere omskrevet - aktuelt - politisk (valg)slogan.

Det nye havneområde er godkendt som jordtip for rent og lettere forurenet jord. Det er en fordel for alle parter. Randers Kommune har således et sted at anvise jord til, lige som havnen på den måde får opfyldt arealer uden omkostninger. Og ikke blot Randers Kommune har glæde af jordtippen. Også mange omkringliggende kommuner har fordel ved denne mulighed, da havnen allerede har modtaget meget overskudsjord fra kommunale naboer.

En god del af de penge - der finansierer den aktuelle havneudvidelse - kommer således fra kommuner og private virksomheder, der ønsker at komme af med jord fra større anlægsprojekter i andre jyske kommuner. Faktisk indkasserer Randers Havn i omegnen af fire til fem mio. kr. årligt for at modtage jord fra disse eksterne samarbejdspartnere.

1200 jobs, men

- I det nye havneområde har vi hidtil modtaget knap 535.000 kubikmeter jord, ud af en samlet tilladelse til at modtage 1,3 mio. kubikmeter. Nu får vi en udvidelse af vores tilladelse til at tage imod 2,3 mio. kubikmeter. Med de nye planer sætter havnen fortsat en støt kurs mod en markant forbedret status som en god lokal og regional havn - der dog klart spiller rollen som lillebror i forhold til den nærliggende Aarhus Havn, landets største containerhavn.

Den store havn mod syd rummer cirka 150 virksomheder med omkring 10.000 tilknyttede arbejdspladser - imponerende tal.

I og omkring Randers Havn arbejder omkring 1200 ansatte dagligt med havnerelaterede jobs og opgaver. Og flere kan meget vel være på vej med de store vækstplaner.

FAKTA: Bulk i lange baner

Randers Havn håndterer blandt andet skærver, letbeton, træflis, gødning, korn, jernskrot og cement.

Selv om der hverken står Hamborg, Fredericia eller Aarhus på byskiltet, og Randers Havn blot er en mindre lokal og regional havn på den jyske østkyst, anløber aktuelt cirka 500 skibe på årsbasis den kronjyske havn - landets største flodhavn ved Gudenåens ind- og udløb til Randers Fjord og Kattegat.

Netop på grund af havnens beliggenhed er der grænser for størrelsen på de skibe, der anløber havnen. Grænsen går ved mellemstore coastere på op til cirka 5000 tons - men alligevel losser og laster skibene i år anslået 1,3 mio. tons bulkgods.