23948sdkhjf

Flot færgeresultat giver besk kritik

Bilister og vognmænd mener færgerederi udnytter monopollignende status.

Det er småt med begejstringen over færgerederiet Scandlines imponerende regnskab, der viser en overskudsgrad på 35 procent, hos rederiets kunder.

De mener Scandlines udnytter rederiets monopollignende status på ruterne Rødby-Puttgarten og Gedser-Rostok til at sætte færgetaksterne urimeligt højt. Det kan Scandlines angiveligt gøre, fordi alternative rejseruter vil øge rejsetiden voldsomt.

Over for dagbladet Børsen kritiseres Scandlines prispolitik fra bilisternes organisation FDM. En kritik, som får opbakning fra vognmandsside, hvor HCS A/S adm. direktør, udtaler at prissætningen – selv ved storkunderabatter – er urimeligt høj.

- Scandlines har udnyttet de facto monopolet på Rødby-Puttgarden til det yderste, siger Ole Bolm, adm. direktør i HCS A/S ifølge Børsen.

Han mener, at færgetaksterne på Rødby-Puttgarden nok er blandt de højeste i verden målt på pris for hvert minut på overfarten.

I Scandlines stiller koncernchef Søren Poulsgaard sig uforstående over for påstanden om, at rederiet udnytter sin position med henvisning til, at Scandlines ikke tvinger kunder om bord på færgerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093