A/S Svend Jensens Fragtruter, Vejle, har netop fået leveret tre ens og nye Scania P 320 LB 4X2 MLB. Bilernes 320 hk stærke Euro 6 motor bruger kun SCR(AdBlue)-teknologi for at overholde Euro 6 normen - uden brug af EGR (udstødningstilbageføring). Bilerne er med fuldluftaffjedring, CP 16 førerhus, original køleskab, LED-baglygter, Underline-malet kontrastfarve fra fabrik, chaufførpakke m.m. Bilerne er opbygget ved Brdr. Plagborg med meget kort opbygningstid. Fra hjemkomst til levering er der gået under tre uger. Klargøring er foretaget af Scania Vejle, hvor salg og levering er udført af salgskonsulent Jesper Christensen, Scania Horsens/Vejle.