Bruxelles letter på luftfragt
Næsten 10 procent mere gods i første kvartal.
Årets første tre måneder har været særdeles gode for Brussels Airports luftfragtsektion – Brucargo.
Den totale godsmængde steg i årets første kvartal med 9,7 procent i forhold til samme periode sidste år – hele 120.117 tons håndterede lufthavnen i de første tre måneder af 2015.
Det er især den højere frekvens af Qatar Cargo flyvninger og den nye cargo-service med Ethiopean Cargo, der har betydet en højere frekvens af fragtfly til den belgiske lufthavn.
I en pressemeddelelse oplyser Brussels Airport, at den forventer en yderligere forøgelse af frekvenserne, når Yangtze River Express og Kelowna Cargo begynder at sætte fragt-landingsstellene på jorden henholdsvis senere i denne måned og maj.