TNT åbner superhub i Sydney
Transportvirksomheden TNT har netop klippet snoren til en ny lufthavnshub i Sidney.
Investeringen er en del af TNTs strategiske investeringer i Australien, som også tæller nye hubs i Melbourne og Brisbane, der vil stå klar senere på året.
-Den nye hub i Sydney giver os mulighed for at strømline vores processer og implementere nogle af de mest avancerede sorteringssystemer i verden. For vores kunder betyder det hurtigere levering, højere præcision og generelt set en optimering af vores operation og vores serviceniveau, siger Marco van Kalleveen, MD for TNTs indlandsdivision.
TNTs nye hub byder på Australiens første automatiske, højhastighedssorteringssystem til fragt på mere end 1,5 meter og 30 kg. Dertil kommer et automatisk pallehåndteringssystem, som reducerer behovet for manuel håndtering og tunge løft. Med systemet øges effektiviteten, mens risikoen for arbejdsskader altså falder.