Kolde fra kassen og Kattegat
I samarbejde med CNA Handel i Hørning har KH OneStop leveret en ny specialbygget køletrailer til Samsø Transport ApS.
Traileren er en ét-akslet Chereau citykøletrailer med en længde på i alt 8,85 meter - indvendigt opdelt med en forskydelig skillevæg med en skilledør.
Det øvrige udstyr leverer KH OneStop - i form af et køleanlæg model Thermo King SLX Spectrum og en MBB Palfinger-lift model C2000S med eloxeret aluplade.
Dekoreringen er udført af Sækko Design, en afdeling hos KH OneStop.
Mercedes Sprinter
Samtidig leverer KH OneStop, i samarbejde med Ejner Hessel Aarhus, en Mercedes Sprinter varebil til Samsø Transport.
Bilen er først ombygget med isoleringskit, så den opfylder kravene for fødevaretransport. Herefter er den dekoreret, og der er monteret et køleanlæg af typen Thermo King V310.