23948sdkhjf

Danish Agro vokser på Aarhus havn

Travlhed på bulk-området kræver mere plads.

Der er travlhed på bulkområdet på Aarhus havn, og én af de virksomheder, der virkelig er i vækst, er Danish Agro, der nu tager konsekvensen af de seneste års fremgang.

Danish Agro investerer således både i en fordobling af sin nuværende lagerkapacitet og i et anlæg, der gør det muligt at sende råvarerne med et transportsystem ind på det rigtige sted på lageret.

Danish Agros koncernchef Christian Junker fortæller, at koncernen sidste år importerede over 600.000 tons råvarer via Aarhus Havn.

-Derfor etablerer vi nu et losningssystem, så der kan losses med kran over på et båndsystem, så varerne løber direkte ind på lageret. Dermed kan vi placere varerne rigtigt første gang. Når vi skal have råvarer ud til foderfabrikkerne eller ud til kunderne kan vi køre det direkte fra havnen, siger Christian Junker, der ser store perspektiver i de nye faciliteter.

-Det går virkelig godt på bulkområdet, og det er min vurdering, at vi som havn er med til at skabe nogle konkurrencemæssige fordele for vores bulkkunder. Det kan lade sig gøre, fordi vi både har faciliteterne og viljen til at satse på andet og mere end containergods, fastslår havnedirektør Jacob Flyvbjerg Christensen.

Også den Danish Agro-ejede protein- og oliefabrik, Scanola A/S, der ligger på Aarhus havn og har en årlig omsætning på over én milliard kroner, skal have udbygget sin kapacitet med 25 pct. fra 230.000 tons til 285.000 tons om året.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078