Informationsmøde om ny fjordforbindelse
Vejdirektoratet er ved at lægge sidste hånd på designet af både broen og motortrafikvejen, der vil udgøre den nye forbindelse over Roskilde Fjord. På den baggrund indbyder vi til informationsmøde.
Mødet finder sted i Frederikssund Hallerne torsdag den 19. marts kl. 19.00 – 21.30.
Her giverdirektorateti en generel orientering om projektet og tidsplanen for anlæg af en motortrafikvej syd om Frederikssund og en højbro over Roskilde Fjord. Derefter vil der komme mere specifikke indlæg om de aktiviteter, der snart går i gang i marken.
I forbindelse med informationsmødet vil der være mulighed for at kigge på en udstilling om projektet samt lejlighed til at få en snak med nogle af Vejdirektoratets fagfolk.
Efter en pause vil der være en spørgerunde, hvor der kan stilles spørgsmål til bl.a. Vejdirektoratets projektleder på fjordforbindelsen Niels Korsgaard.
Samlet budget for projektet er ca. 2 mia. kr.